Hvem skal motiveres?
Det bør ikke være specielt svært at motivere spillerne (de er jo mødt op at de grunde, som de nu engang har for at spille rollespil) hvorimod det godt kan være vanskeligt at motivere RP'erne (de er allerede store helte, har mange penge, de har dræbt deres fjender etc).
I denne forbindelse tror jeg det er vigtigt at huske på, at spillerne altid har en fordel? fremfor RP'erne, fordi spillerne ved, at RP'erne kun existerer på et stykke papir og i hovedet på spillerne (kanske at der også er en tegning), RP'erne tror derimod, at de virkelig findes.
Min pointe er derfor, at selvom RP'erne ikke bør føle sig specielt motiveret til en given opgave, så ved spillerne godt, at det er spilleders hensigt, at RP'erne skal løse opgaven, og derfor vil de gå i gang med den, også selvom det for RP'ernes synsvinkel ikke er "logisk".
Hermed har jeg ikke sagt, at det er i orden, at alle senarier starter med den gamle mand på kroen, som har mistet noget (af en eller anden grund oftest magisk), det er det langtfra, men jeg har endnu ikke oplevet, at spillerne ikke har forsøgt at løse en opgave, ligemeget hvor dårlig, fantasiløs eller stereotyp indledningen har været på senariet, eller hvor ligegyldig motivationen har været for RP'erne.
Lindquist
urple]Alea Jacta Est !</font color=purple>
